DJ BryllupBryllupstraditioner: de danske skikke fra frieri til morgengave
Bryllupsfesten9 min. læsningOpdateret 23. oktober 2026 4,9/5 ud fra 317 anmeldelser
Danske bryllupstraditioner følger dagen fra frieriet til morgengaven. Her får du skikkene i den rækkefølge, de kommer, hvad de betyder, og hvilke I roligt kan springe over.
Skrevet af Laust SkrudlandSkriver om bryllupper, jubilæer og festlokaler.
Indhold
De traditioner, de fleste gæster kender, er ris over brudeparret efter vielsen, kys på stolene og under bordet, brudevalsen før midnat, sokkeklippet og brudebuketten. Mange af dem handler ifølge lex.dk om at markere skiftet fra ugift til gift, holde ondt væk og sikre parret frugtbarhed.
Ingen af traditionerne er krav. Ifølge folkekirken.dk stiller kirken ingen krav til, hvordan I fejrer jeres bryllup, og ringe, tøj, ris og bryllupsbiler er alt sammen noget, I selv vælger.
De danske bryllupstraditioner i rækkefølge
Tabellen viser, hvornår på dagen traditionen hører til, og hvad den betyder ifølge kilderne i indlægget.
| Tradition | Hvornår | Betydning |
|---|---|---|
| Polterabend | Uger før | Farvel til livet som ugift |
| Sove hver for sig | Natten før | Overtro: det bringer uheld at sove sammen |
| Gammelt, nyt, lånt og blåt | På dagen | Lykke i ægteskabet |
| Far følger bruden op | Vielsen | Symbolsk overdragelse fra far til ægtemand |
| Ris over parret | Efter vielsen | Frugtbarhed |
| Dåser efter bilen | Efter vielsen | Larmen skræmmer onde ånder væk |
| Kys på stole og under bordet | Middagen | Gæsternes signal til parret om at kysse |
| Bryllupskagen | Efter middagen | Parret skærer den sammen |
| Brudevals | Før midnat | Parrets første dans som gift |
| Sokker og slør | Efter brudevalsen | Gommen er ikke længere på frierfødder |
| Buket og strømpebånd | Sidst på aftenen | Den, der griber, bliver gift som den næste |
| Morgengave | Dagen efter | Før i tiden brudens sikkerhed, i dag en gave |
Hvilke traditioner er der til bryllup?
De danske bryllupstraditioner fordeler sig over hele dagen. Nogle hører til før brylluppet, nogle til vielsen, og de fleste til festen om aftenen, hvor toastmasteren holder styr på dem.
Flere af dem er yngre, end man skulle tro. Ifølge Kristeligt Dagblad var det helt op til slutningen af 1800-tallet mest normalt, at brudeparret gik sammen op ad kirkegulvet, før det blev skik, at faren følger bruden.
»Udover der elsker jeg det klassiske danske. Klippe strømper, rive et stykke af brudesløret af, brudevals (inden kl 12!), kysse brud/gom når lokalet forlades, brudeparret går som de sidste ind til festen og sætter sig til bords, “vi vil se dit strømpebånd”, det med at have gammel-nyt-lånt og blåt på, gemme toppen af bryllupskagen, kaste brudebuketten, slå på glasset og trampe i gulvet, ikke sove sammen dagen inden, kaste ris, dåser bag bilen, skære kagen sammen. Elsker det traditionelle.«
Før brylluppet
Traditionerne begynder allerede med frieriet. Mange spørger stadig svigerfaren om datterens hånd, og ifølge gammel skik må en kvinde kun fri på skuddag. Afviste en mand hende, skulle han ifølge Kristeligt Dagblad forære hende 12 par handsker eller 12 par silkestrømper.
Polterabend
Ordet betyder buldreaften og kommer fra en tysk skik, hvor man larmede foran parrets hjem for at skræmme onde ånder væk. Indtil 1980'erne holdt kun mænd polterabend, skriver Kristeligt Dagblad. I dag får de fleste brude og gomme en dag med vennerne. Find idéer i guiden til polterabend.
Kjolen og natten før
Ifølge overtroen giver det uheld, hvis gommen ser brudekjolen før brylluppet, og hvis parret sover sammen natten før. Mange sover derfor hos venner eller familie den sidste nat.
Gammelt, nyt, lånt og blåt
Remsen kommer fra et engelsk mundheld fra 1800-tallet. Det gamle står for livet før brylluppet, det nye for fremtiden, det lånte skal komme fra et lykkeligt gift par, og det blå står for troskab. Den sidste del, en mønt i skoen, skal give velstand. Ifølge lex.dk bar danske brude tidligere også noget rødt og kobbermønter på skørtet for at holde ondt væk.
Traditioner i kirken
Det kendte billede er bruden, der går op ad kirkegulvet i sin fars arm. Ifølge folkekirken.dk kan bruden lige så godt gå alene, gå sammen med gommen eller gå med en ven eller et andet familiemedlem. I aftaler det med præsten.
Gæsterne må sidde, hvor de vil. Den gamle regel om brudens familie til venstre og gommens til højre stammer fra dengang, mændene sad i kirkens sydside og kvinderne i nordsiden. Ringene står heller ikke i vielsesritualet, så I aftaler med præsten, om og hvornår I vil give hinanden ringe på.
Ris og dåser
Når parret går ud af kirken, kaster gæsterne ris. Kornet symboliserer frugtbarhed, fordi det rummer spiren til nyt liv, skriver lex.dk. Nogle kirker vil ikke have ris, fordi det kræver meget oprydning og tiltrækker rotter, så spørg kirken først. Ifølge Kristeligt Dagblad er rosenblade og sæbebobler de mest brugte alternativer.
Dåserne efter bilen hører til samme tanke som larmen ved polterabenden: Ifølge lex.dk mente man, at dæmonerne var særligt aktive ved livets overgange, og at larm holdt dem borte. Tidligere skød man med geværer ved bryllupstoget, og i 1900-tallet begyndte man at binde dåser efter bilen.
Æresporten
Nogle egne rejser naboer og venner en æresport om døren hos brudeparret eller brudens forældre. Den er mest udbredt til sølv- og guldbryllup, men følger samme opskrift. Se hvordan du binder den i guiden til æresport.
Traditioner ved bryllupsmiddagen
Ved middagen holder gæsterne taler i en fast rækkefølge. Ifølge Wikipedia er højdepunktet gommens tale til bruden, og værten, forloveren og gommens far taler også. Se hele rækkefølgen i guiden til talerækken til bryllup. Værten var tidligere brudens far, fordi brudens forældre ifølge lex.dk traditionelt holdt brylluppet.
Hvem der sidder hvor, følger også traditionen. Guiden til bordplanen viser brudebordet med forældrene efter de gamle regler.
Kys på stolene og under bordet
Slår gæsterne med bestikket på tallerknerne, skal brudeparret stå op på stolene og kysse. Tramper de i gulvet, skal parret kysse under bordet. Forlader bruden lokalet, går de kvindelige gæster op og kysser gommen, og omvendt, skriver Kristeligt Dagblad. Nogle festlokaler vil ikke have, at gæsterne slår på porcelænet, så spørg stedet.
Bryllupskagen
Brudeparret skærer kagen sammen og giver hinanden det første stykke, og alle gæsterne smager, ifølge Wikipedia. Skikken kom ifølge lex.dk til Danmark fra Sydeuropa, England og USA. Tidligere spiste man sødgrød i Norden. Mange serverer kagen til kaffen, mens andre skærer den allerede ved receptionen.
Mellem talerne synger gæsterne de sange, familie og venner har skrevet. Find melodier og idéer i sange til bryllup.
Brudevals, sokker og slør
Brudevalsen er den tradition, flest holder fast i. Parret danser til Niels W. Gades musik, mens gæsterne slår ring og klapper, og ifølge lex.dk skal parret nå det før midnat. Guiden til brudevalsen gennemgår sangen, ringen og trinene.
Bagefter løfter de mandlige gæster gommen op, tager hans sko af og klipper spidserne af sokkerne. Det viser, at han ikke længere skal »gøre sine hoser grønne« hos andre. Nogle steder river gæsterne også brudens slør i stykker. Ifølge lex.dk er det en rest af de gamle ritualer omkring midnat, hvor bruden fik sin brudekrans skiftet ud med den traditionelle konebeklædning.
En erfaren DJ holder øje med klokken, så valsen ikke glider forbi midnat, og har den første festsang klar, mens gæsterne stadig står på gulvet efter sokkeklippet. Vil bruden beholde sit slør, så sig det til toastmasteren.
Strømpebånd til bryllup
Strømpebåndet er et smalt bånd, bruden bærer om låret under kjolen. Det holder ikke strømperne oppe, men er pynt og tradition. Mange vælger et blåt strømpebånd, så det samtidig er brudens »noget blåt«, skriver Kristeligt Dagblad.
Hvorfor har bruden strømpebånd på?
Ifølge Wikipedia stammer skikken fra middelalderen, hvor brudesvendene styrtede frem for at tage brudens strømpebånd som trofæ. Senere overtog gommen opgaven. Andre kilder forklarer det med overtroen om, at et stykke af brudens tøj bringer held.
Sådan foregår det
Sidst på aftenen tager gommen strømpebåndet af bruden, nogle gange med tænderne, mens gæsterne ser på. Så kaster han det ud til de ugifte mandlige gæster, og den, der griber det, bliver efter overtroen den næste, der bliver gift. Ifølge Wikipedia kommer kastet efter brudebuketten.
I Danmark råber gæsterne også »vi vil se dit strømpebånd« under middagen, hvorefter bruden løfter kjolen og viser det frem. Bryder bruden sig ikke om det, så bed toastmasteren sige det ved velkomsten. Skal gommen kaste båndet, så aftal det med DJ'en, så der er en sang klar, og alle de ugifte står på gulvet.
Brudebuketten
Bruden vender ryggen til de ugifte kvindelige gæster og kaster buketten over skulderen. Den, der griber den, bliver ifølge overtroen den næste, der bliver gift, skriver Kristeligt Dagblad.
Vil du gemme din buket, kan du få lavet en mindre kastebuket. Kastet passer godt efter brudevalsen, hvor alle står på dansegulvet alligevel, eller lige før natmaden, når gæsterne samler sig igen.
Efter festen
Ifølge folkekirken.dk kastede gæsterne tidligere ris efter parret, når de forlod festen som de første. I dag bliver de fleste brudepar til den sidste sang.
Når parret kommer hjem, bærer gommen bruden over dørtærsklen. Ifølge lex.dk stammer skikken fra troen på, at dæmonerne havde mest magt i skellet mellem det gamle og det nye liv.
Morgengaven
Morgenen efter giver mange par hinanden en morgengave, fx et smykke eller et brev. Før i tiden var gaven kun til bruden og skulle forsørge hende, hvis manden døde. Ifølge lex.dk var den hendes særeje, og den var vigtig i et barnløst ægteskab, fordi en hustru frem til 1845 ellers ikke arvede sin mand.
Vælg jeres egne traditioner
I bestemmer selv, hvilke traditioner der skal med. Lav en liste over dem, I vil have, og dem, I vil springe over, og giv den til toastmasteren og DJ'en. Så ved de, om de skal sætte gang i kys under bordet, hvornår bruden skal kaste buketten, og om sløret skal blive på hovedet.
Kan I ikke blive enige, så hold fast i dem, der samler gæsterne: brudevalsen, kagen og talerne. Resten kan sagtens blive en overraskelse fra vennerne. Find resten af aftenens forløb i guiden til bryllupsfesten, og se hvad traditionerne betyder for budgettet i hvad koster et bryllup.
»Brudevals og efterfølgende klip af strømper. Det var de to traditioner, vi havde med til vores bryllup. Ingen brudepiger, forlover, far der fulgte op ad kirkegulvet, kast af ris eller buket, farveskemaer eller klikken på tallerkner. Jeg havde ikke engang hvid kjole på.«
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke traditioner er der til bryllup?
De mest kendte danske er polterabend, gammelt, nyt, lånt og blåt, far der følger bruden op, ris efter vielsen, kys på stolene og under bordet, bryllupskagen, brudevalsen før midnat, sokkeklippet, brudebuketten, strømpebåndet og morgengaven.
Hvem betaler traditionelt for et bryllup?
Traditionelt holdt brudens forældre brylluppet, skriver lex.dk. I dag er der ingen fast regel, og parret og familierne aftaler selv, hvem der betaler hvad.
Hvorfor har man strømpebånd på til bryllup?
Det er en gammel skik, hvor gæsterne ville have et stykke af brudens tøj for at få held. I dag tager gommen strømpebåndet af og kaster det til de ugifte mænd. Et blåt strømpebånd tæller også som brudens noget blåt.
Hvilke sjove bryllupstraditioner findes der?
Kys under bordet, når gæsterne tramper i gulvet, kys til gommen fra alle de mandlige gæster, når bruden forlader lokalet, og sokkeklippet efter brudevalsen, hvor gæsterne løfter gommen op.
Hvornår spiser man bryllupskagen?
De fleste serverer den til kaffen efter middagen, hvor brudeparret skærer den sammen. Nogle par skærer kagen allerede ved receptionen efter vielsen.