DJ Bryllup

Laust Skrudland

Jeg skriver guiderne på DJ Bryllup om bryllupper, jubilæer og festlokaler. Til daglig er jeg medstifter af en platform, der formidler DJs til fester, og de fleste fredage står jeg selv bag pulten i 1201 Cocktailbar i København.

Laust Skrudland bag DJ-pulten

Musik har fyldt, så længe jeg kan huske

Jeg er vokset op i et hjem, hvor musikken fyldte. Min mor er musikterapeut, og min far har spillet på en lang række instrumenter. Selv har jeg trommet i over 10 år og gik på musiklinjen på Rønde Efterskole.

Senere sad jeg i bestyrelsen for Langå Musikforening og bookede kunstnere og DJs. Her lærte jeg, hvad der skiller en god booking fra en dårlig.

I dag er jeg medstifter af en platform, der formidler DJs til fester, og jeg screener og ansætter DJs. Derfor kender jeg festen fra begge sider af pulten: fra planlægningen med parret og fra dansegulvet sent på aftenen.

Baggrund

  • Medstifter af en dansk platform, der formidler DJs til fester
  • Screener og ansætter DJs
  • Fast DJ i 1201 Cocktailbar i København
  • Trommeslager i mere end 10 år
  • Musiklinjen på Rønde Efterskole
  • Bestyrelsesmedlem i Langå Musikforening

Sådan bliver guiderne til

Fakta i guiderne bliver tjekket mod kilder som lex.dk, Wikipedia og Den Danske Salmebog. Kilderne står nederst i hver guide. Oplysningerne i lokalekataloget kommer fra stedernes egne sider.

Guides af Laust